Verdenskonference. 100årsjubilæum. Oktober 2007. Referat i Das Goetheanum oversat af mig.
Das Goetheanum.
Oktober 2007
Ugeskrift for antroposofi
Elisabeth Wiederkehr. I anledning af 100 års jubilæet
.
Antroposofisk medicinsk tilstand – en diagnose.
I rammerne af den antroposofisk medicinske årskonference berettede og konfererede så mange antroposofiske læger som aldrig før. Anledningen giver lejlighed til et tilbage-og fremadblik.
For 100år siden lovede Ita Wegman Rudolf Steiner: ” Jeg bliver hos Dem”. På disse meget kendte og ofte citerede ord, bygger, menneskelig set, hele den antroposofisk medicinske bevægelse.
Dette jubilæum og den store årskonference på Goetheanum skal være anledningen til at vove en antroposofisk medicinsk fællesbeslutning. Hvilke spørgsmål går lægerne med? Hvilke problemer optager dem? Hvordan opfattes den antroposofiske medicin af offentligheden? Hvad er opnået? Fra den 4. til 7. oktober 2007 diskuterede ca. 700 deltagere fra 45 lande disse almindelige spørgsmål ved siden af mange faglige emner.
En ting blev meget tydelig i disse dage: Trods vidt udbredt og dybt forankret, er den antroposofiske medicin meget truet. Krav fra lovgivernes side frem for alt vedr. lægemidlerne er enorme. Farmaceuters og medicineres arbejde er så regulerede som aldrig før. For Michaela Glöckler, leder af den Medicinske Sektion ved Goetheanum, er forudsætningerne for en helt bevidst omgang med eget arbejde derfor helt klart givet. I hendes taler, som i hendes artikel, (se senere) udtrykker hun tydeligt, hvor store udfordringer den ”forandrede tid” bringer med for den antroposofiske medicin. Bevægelsen synes dog at være voksen til at stå overfor stormene: Netop i de sidste år er der blevet publiceret så mange videnskabelige grundlæggende værker og studier som aldrig før. Derved har også udenforstående muligheden for at danne sig et billede af den antroposofiske medicins virkningsprincipper Det er klart, at der derved opstår nye vanskeligheder. Hvordan kan bevægelsen stå imod det økonomiske tryk og samtidig udforske den egentlige ”erkendelsesskat”?
Der var sørget for stof til diskussion.
Michaela Glöckler: Kort status:
Hvordan går det med den nuværende medicin?
Michaela Glöckler mener, at der endnu er mange erkendelsesskatte, som skal hæves, og samtidig udfordringer, som skal tages op på de forskelligste områder.
Lederen af den Medicinske Sektion skitserer selv i anledning af bevægelsens 100årige beståen den antroposofiske medicins indre og ydre tilstand.
På retsligt område:
Den 20.september 2007, på årsdagen for grundstennedlæggelsen af det første Goetheanum, afslog den europæiske domstol i Luxemburg den selvstændige tilladelse til antroposofiske lægemidler. Dermed kan der fra da af ikke regnes med en retlig ordning tilpasset antroposofiske lægemidler. Sådan viser det sig endnu en gang, hvor nødvendigt det er, at fremme denne medicin ikke kun på forsknings- og uddannelsesområdet, men også på retsområdet at skabe rammebetingelser hvori den kan bevares og udvikle sig videre. Dette mål har IVAA (international forening af antroposofiske lægeselskaber) haft i mange år sammen med de antroposofiske lægemiddelfremstillere og patientforeninger i Brüssel. I nyere tid har Eliant aktionen også sat sig dette mål, helt generelt sætter den ind på, at initiativer til anvendt antroposofi i Europa bliver retsligt sikret.
Den nuværende identitet.
Antroposofisk medicin begyndte at blive praktisk virksom med grundlæggelsen af det første klinisk-terapeutiske institut i Arlesheim og Stuttgart i 1921. Dens rødder rækker dog tilbage i året 1907, da den 31- årige medicinstuderende Ita Wegman sluttede sig til Rudolf Steiners spirituelle orientering, og grundlaget for den forebyggende medicin blev lagt i form af Steiners ” Barnets opdragelse ud fra et åndsvidenskabeligt synspunkt”. Indtil i dag er det klinikkerne, som repræsenterer den antroposofisk medicinske impuls på særlig omfattende vis, da der her ikke alene behandles alle sværhedsgrader af sygdomme, men også hele det antroposofiske terapi-spektrum står til rådighed.
Herefter fulgte en mangfoldighed af lægepraksis og terapeutika frem til i dag i over 80 lande med tyngdepunktet i Midteuropa, særlig i Tyskland og i Schweiz. Parallelt med denne udvikling opstod et intensivt samarbejde med pædagoger og helsepædagoger dels til forebyggelse af sygdomme dels til konstitutionel terapi. Til denne medicins identitet hører dog også ”Sundhedsvæsenets demokratisering” (Rudolf Steiner) i den forstand, at sundhedsoplysning og omsorg skal stimulere udviklingen af patientkompetence.
Ved hjælp af den antroposofiske menneskekundskab kan læres ikke blot at vurdere sundhed og sygdom ud fra fysiske og psykologiske aspekter men også at forstå de spirituelle lovmæssigheder, som ligger til grund for sundhed og sygdom. Denne menneskekundskab egner sig imidlertid også til at forstå de førkristelige traditionelle sundhedsvæsener fra Kina, Indien og Japan samt de alternative medicinske behandlingsmetoder. Til den antroposofiske medicins identitet i dag hører imidlertid også, at den hører hjemme i den akademiske forskning inklusiv i opbygningen af professorater.
Substanserkendelse.
I kernen af de antroposofisk-medicinske bestræbelser står dog noget meget fremtidigt, som endnu står ved begyndelsen i sine arbejdsperspektiver og erkendelsesmuligheder: den antroposofiske lægemiddelterapi. For her foreligger ikke blot Rudolf Steiners vidunderlige angivelser til terapifund og behandling af mest forskellige sygdomstilstande og en rig erfaringsskat i det antroposofisk-medicinske arbejde siden 1921; her gælder det meget mere om at yde et arbejde og at hæve en erkendelsesskat, som hører til det dybeste, som et menneske overhovedet kan fatte: hvordan ånd og materie hører sammen, hvordan ånden kan forvandle materien – eller som Rudolf Steiner formulerer det i ungmedicinerkurset (GA 316) – hvordan det kan læres at forstå substansernes verdensopgave.
Det er således en opgave med en systematisk tilføjelse, som indtil nu kun Rudolf Hauschka med sin substanslære og Otto Wolff med sin bog ” Grundlag for en åndsvidenskabelig udvidet biokemi” har beskæftiget sig med. Der er påtrængende et behov for en fortsættelse.
Aktuelle eksistensspørgsmål.
På baggrund af sygehusstrukturreformen findes sygehuset for helbredelse og rehabilitation endnu kun indenfor psykiatriens fagområde. Tilbage er sygehuset som akuthospital. Det betyder for de antroposofiske sygehuse, at de må stille sig overfor denne udfordring, inklusive de dertil nødvendige udvidelser af de diagnostiske og lægefaglige kompetencer. Der bliver aktuelt arbejdet derpå i sammenslutningen af antroposofiske klinikker. Ved den antroposofisk medicinske årskonference 2008 vil dette være indholdet ved siden af spørgsmål vedrørende den antroposofiske medicins åndelige, retslige og sociale identitet og dens terapiformer.
Den antroposofiske medicin må i fremtiden ubetinget være retsligt beskyttet.
Krise som medicinens chance.
Elisabeth Wiederkehr: Erfaringsudveksling.
Ved den antroposofisk medicinske bevægelses årskonference fra 4.til 7. oktober blev det tydeligt, hvordan arbejdssituationen for læger terapeuter og farmaceuter har ændret sig under det økonomiske tryk. Mange berettede meget anskueligt om deres konkrete problemer succeser og fremtidsvisioner. Elisabeth Wiederkehr var til stede og har forsøgt at tegne et pointillistisk (kunstmalerteknik som består i at ublandede farver sættes på i prikker som set på afstand giver en helhedsvirkning…(oversætters bemærkning)) billede af situationen.
Nikolai Keller fra den medicinsk videnskabelige afdeling i Weleda har udtalt, hvad vel mange læger (hemmeligt) ønsker: ” Allerhelst ville jeg beskytte Jer mod alle disse juridiske anliggender, således at I med al kraft ville kunne koncentrere Jer om Jeres virkelige arbejde.”
Imidlertid er det klart senest efter den nyeste dom ved de europæiske domstole, at diskussioner med det offentlige ligeledes hører til de antroposofiske lægers arbejde – hvad enten det nu er i ” burokratparadiset” Tyskland eller i Brasilien, Spanien, Holland eller Sverige. Kravene er enorme, den juridiske situation eksistentiel.
F.eks. må det medikamentelle sortiment formindskes, da produktionen bliver dyrere på grund af gentagne nye offentlige pålæg. Derfor stod den antroposofisk medicinske bevægelses årskonference helt i lægemidlets tegn. Mange medicinere og medikamentfremstillere fortalte om deres erfaringer med de forskrifter, som bliver stadig mere restriktive, og som oven i købet for det meste baserer sig på kriterier, som ofte står i direkte modsætning til de antroposofiske opstillinger. Det gælder derfor om at yde meget formidlings – og oversættelsesarbejde.
Mange kreative løsninger blev søgt.
Hvordan kan f.eks. virkningen af forskellige mistel – eller jernpræparater fastholdes i et randomiseret studie? Eller hvordan skal væsensledsdiagnostik kunne forklares for en ikke-antroposof? ” For bare 15 år siden var det økonomiske tryk, som virker gennem videnskab og burokrati, ikke sammenligneligt med det fra i dag,” sagde Michaela Glöckler, leder af den Medicinske Sektion på Goetheanum, og tilføjede: ” Så meget vigtigere er det at arbejde på den antroposofiske terapiretnings enestående identitet.”
I dette fuldstændigt forandrede område, som er opstået på grund af det Brüsselske burokrati, gælder det om at finde nye veje, at skabe frirum og opdage huller i lovgivningen. Som Glöckler understregede, er imidlertid hver enkelt – om det er en læge, patient eller farmaceut - kaldet til bevidst at pleje omgang med lægemidlerne, og yderligere gennem forståelse af substansprocesserne at bidrage til deres virksomhed. Albert Schmidli, farmaceut fra Weleda, understøttede denne bevidsthedsproces på en meget indtryksfuld måde, med sine svovl – kviksølv – og salt – eksperimenter hver dag ved begyndelsen af stævnedagen.
Engagement i hele verden.
Men det er forbavsende, med hvilken stor vilje og udholdenhedsevne patientorganisationer sammen med læger og terapeuter netop i de sidste år sætter ind overfor lægemidlerne, hvilket igen og igen gav anledning til spontane klapsalver på stævnet. Således berettede f.eks. Beatrice Sanches om den spanske patientorganisation ” Anthrosana”, som indenfor få måneder grundliggende fik ændret et dekret, som havde trængt en stor del af de antroposofiske medikamenter fra markedet: ” Vi sørgede for, at den kvindelige minister hver morgen fik forelagt dusinvis af breve, som tydeligt viste hende utilfredsheden med de nye regler”, berettede hun.
Også den brasilianske læge Nilo Gardin skildrede, hvordan patientforeninger og eksellent lobbyarbejde ved hjælp fra apotekere kunne få realiseret en særregel for antroposofiske medikamenter. Og også Sverige havde et forslag om, at den antroposofiske terapiretning må beskyttes generelt og ikke skal registreres som enkelte produkter. ” Der har vi en god chance, fordi vi kan gøre tydeligt, at det for os drejer sig om patienthensyn og ikke om virksomhedsinteresser,” sagde Ursula Flatters.
Således resterer håbet om, at EU- kommissionen, som frem for alt må sikre det frie handelssamkvem, vil erkende dette og tilsvarende vil tilpasse deres forslag. At alt dette dog ikke opnås uden afkald, blev lige så klart. Rainer Dierdorf, leder af forsknings – og udviklingsafdelingen ved Weleda, bad udtrykkeligt de tilstedeværende om ikke at undgå kompromisser. ” Kun sådan kan vi overleve og samtidig bevare vor indre selvstændighed.”
Opdage væsentligt nyt.
Ved siden af alle vanskelighederne, som blev omtalt ved stævnet, kom det hele tiden fra nye tydeligt til udtryk, hvilket stort potentiale de antroposofiske læger og terapeuter endnu mangler at udforske netop i denne prekære situation. ” Det er næsten som om, vi først opdager nyt på grund af det økonomiske tryk, ” sagde f.eks. Thomas Breitkreuz, ledende læge ved fællessygehuset Witten – Herdecke. Han skildrede hvordan, som følge af sygehusenes omstrukturering, kunstterapien og ydre anvendelse i dag meget mere end tidligere kommer de sværest syge til gode. Breitkreuz gjorde opmærksom på, hvilken betydning den antroposofiske medicin har netop som akutmedicin. Han mente: ” at vi takket være vores viden om kort tid også i eksistentielle livssituationer kan forsøge at vise patienterne en vej, som kan føre til virkelig helbredelse.”
Således spredtes deltagerne igen i alle verdenshjørner ved slutningen af konferencen. Mange samtaler havde fundet sted, nye projekter er blevet udviklet, og overbevisningen om, at den eksistentielle krise, som den antroposofiske medicin aktuelt befinder sig i, kan være en chance, gav anledning til mod og tro på fremtiden.
Tekst under billede af tre konferencedeltagere omkring et bord:
International diskussion: På stævnet blev mange nye projekter udviklet.
Oversat august 2008.
Læge
Marianne Schønemann.
PS: Onsdag d. 27. august mødes i København danske læger, som anvender lægemidler fra Weleda med læge Nataliya Yarmolenko fra Weleda vedr. visioner for fremtiden og nye indskrænkninger i Weledas præparat sortiment. Lægerne får mulighed for at melde tilbage om danske behov.